På Roskilde Festival er affald ikke skrald – det er en værdi, der skal holdes i kredsløb. Når omkring 130.000 mennesker samles i en midlertidig by, opstår der store affaldsmængder på kort tid. Vi arbejder ansvarligt med affald og ressourcer – og har brug for atdeltagerne er med i den fælles indsats. Målet er at mindske mængden og sikre, at så meget som muligt bliver genanvendt eller genbrugt. 

 

Hvordan fungerer affaldssorteringen?

Festivalens affaldssystem bygger på tre enkle principper: Sorteringsposer, sorteringspunkter og sorteringspladser.

Tilsammen gør de det nemt at gøre det rigtige.
 

Sorteringsposer – når du sorterer i campen

I lejrene sorteres affald i tre farvekodede poser med piktogrammer, som du kender hjemmefra:

  • Metal: fx dåser uden pant, konservesdåser, foliebakker, sølvpapir
  • Plast og mad- og drikkekartoner: fx mademballage, juice- og mælkekartoner, plastflasker uden pant, plastposer
  • Restaffald: fx servietter, cigaretskodder, hygiejneaffald, pizzabakker og andet, der ikke kan genanvendes

Når festivalen åbner, vil du på de fleste campingområder få udleveret et sæt med tre sorteringsposer. Nye poser kan hentes ved infotårnene på camping, hos affaldsværterne i grønne veste og på sorteringspladserne. Her kan du også henteposer til glas, som også sorteres, hvis du er kommet til at medbringe det. Det er nemlig ikke længere tilladt at medbringe glasemballage på camping, men det vil stadig være muligt at komme af med glas ved indgange og sorteringsstationer.

Med glasemballage menes:

  • Glas: fx flasker uden pant, tomme pesto- og syltetøjsglas, glasskår

 

Sorteringspunkter – når posen er fyldt

Når en sorteringspose er fyldt, lukkes den med en knude og afleveres ved et af de mange sorteringspunkter i campingområdet. Her står der affaldsbeholdere til alle fire fraktioner.

Sorteringspunkterne er placeret langs stier og veje, så de er lette at finde og anvende.

 

Sorteringspladser – når posen er fyldt, eller affaldet ikke passer i posen

På sorteringspladserne finder du større containere og beholdere, hvor du kan aflevere både fyldte poser og andet affald, som ikke passer i poserne: 

  • Glas – fx fyldte poser med flasker uden pant og glasskår 
  • Småt metal - fx fyldte poser med småt metal, dåser, konservesdåser, foliebakker, staniol
  • Stort metal - borde og stole –ødelagte campingstole, ødelagte campingborde, indkøbsvogne, trækvogne
  • Plast og mad- og drikkekartoner – fx fyldte poser med plastemballage, plastflasker, juice- og mælkekartoner, plastposer 
  • Restaffald – fx, ødelagte telte, cigaretskodder, servietter, pizzabakker, hygiejneaffald, soveposer, liggeunderlag, pavilloner
  • PVC – Luftmadrasser, presenninger, gummislanger, gummistøvler
  • Pap – fx papkasser, emballagekarton, bølgepap 
  • Farligt affald – fx spraydåser, batterier, medicin, olie
  • Elektronik – kabler, powerbanks, opladere, vapes 
  • ReUseful - Brugbart campingudstyr – telte, stole, liggerunderlag og soveposer, som er i god nok stand til genbrug

De sidste to dage af festivalen kan du donere genbrugeligt campingudstyr og andre genbrugsemner til ReUseful- teamet i grønne veste ved sorteringspladserne.

Der indsamles hvert år rigtigt mange brugbare telte, luftmadrasser, soveposer, campingstole og liggeunderlag. Disse ting sendes til forskellige foreninger og NGO’er, som sørger for, at de brugbare ting gives videre til udsatte mennesker. 

De ting der ikke kan genbruges sorteres og sendes så vidt muligt til genanvendelse. Det tilbageværende, der ikke er blevet sorteret, rives sammen og sendes til neddeling og forbrænding. Luftmadrasser med PVC sendes til deponi. Festivalen har en ambition om hvert år at nedbringe denne mængde og det kan kun ske med jeres hjælp. 

 

Er der andre måder, festivalen indsamler affald på?

Udover sortering i campingområdet findes der beholdere til restaffald ved alle toiletområder, indgange og p-områder. Derudover patruljerer frivillige i campingområdet og samler efterladt udstyr og glasflasker op – både for at øge genanvendelsen og fjerne potentielle farer som glasskår (selvom det ikke længere er tilladt at medbringe glas).

 

Hvem kan man få hjælp hos?

Frivillige med grønne veste hjælper med alt fra sortering til poser og spørgsmål. De findes både i campingområderne og på sorteringspladserne. Nogle samler affald, andre uddeler poser eller guider dig videre.

Sorteringspladserne er døgnåbne og vil i de travle dagtimer være bemandet. Lørdag d. 4. juli og søndag d. 5. juli vil der være frivillige som modtager brugbart campingudstyr til donation og genbrug. Søndag d. 5. juli er pladserne også bemandede indtil kl. 12.00, hvor alle gæster skal have forladt pladsen. 

 

Hvordan efterlades min lejr?

Når festivalen slutter, skal pladsen din lejr har været på efterlades som da du kom. Altså skal alt sorteres og afleveres på en sorteringsplads eller et sorteringspunkt. Man må ikke efterlade brugt campingudstyr eller affald på campingområdet.

Tag dine ting med hjem. Aflever affald og ødelagt udstyr korrekt på sorteringspladserne. Hvis du har campingudstyr i god stand, som du ikke skal bruge mere, men som andre kan få glæde af, kan det doneres til ReUseful på sorteringspladserne.

 

Hvad hvis jeg sorterer forkert?

Fejl kan ske. Mindre fejlsortering kan ofte håndteres i behandlingen, men hvis en pose er kraftigt sammenblandet, bliver hele indholdet sendt til forbrænding. Derfor er det vigtigt at sortere så rent som muligt og rette fejl, hvis du opdager dem. 

 

Hvordan ser jeg forskel på poser, beholdere og containere?

Poserne er farvekodede og markeret med piktogrammer, som følger de nationale sorteringsikoner. Det gør dem lette at kende – også i en travl camp. Alle beholdere og containere er desuden tydeligt markeret med skiltning eller klistermærker, der viser, hvilken fraktion de tilhører. 

 

Kan jeg sortere på indre plads?

Der er 46 sorteringspunkter på den indre del af festivalpladsen, udstyret med affaldsbeholdere til de samme fire fraktioner som i lejrene: glas, metal, plast samt mad- og drikkekartoner og restaffald. Sortering er altså mulig – også når musikken spiller. 

 

Affaldssortering på Roskilde Festival – den ultrakorte version

Hvorfor: Når vi sorterer, bliver affald til ressourcer. Vi er ca. 130.000 mennesker samlet – og vi kan gøre en stor forskel sammen.

Hvordan: Husk at bruge sorteringsposersorteringspunkter og sorteringspladser.

  • Sortér affald i fire poser i lejren (glas, metal, plast og mad- og drikkekartoner, restaffald)
  • Aflever fyldte poser ved nærmeste sorteringspunkt
  • Gå til sorteringspladser med større affald og det, der ikke passer i poser (fx ødelagt campingudstyr, farligt affald, pap).
  • Donér genbrugelige ting til ReUseful.

Nye poser: Hent nye sorteringsposer ved campingtårne, værter og sorteringspladser.

Andre steder: Beholdere til restaffald findes ved toiletter, indgange og parkeringsområder. Frivillige samler også efterladt grej og glas op i løbet af ugen.

Er du i tvivl: Se efter grønne veste – de frivillige hjælper med poser, sortering og spørgsmål. Sorteringspladserne har åbent hele døgnet og vil være bemandede i travle tidsrum.  

Hjemrejse: Ryd op, tag dine ting med hjem, og sorter det, du ikke skal bruge, korrekt. Pladsen skal efterlades helt ryddet.

Indre plads: 46 sorteringspunkter gør det muligt at sortere – også ved scenerne.

Husk: En ryddet lejr er det sidste, du giver festivalen – og det første, du giver næste års fællesskab.

Læs hele artiklen

Agoraer er centrale mødesteder på hvert campingområde, ofte i form af et telt med belysning. Agoraerne har forskellige former for indhold afhængigt af, hvilken slags campingområde de ligger i. 

Læs hele artiklen

For at begrænse brandspredning er det vigtigt, at brandveje og friområder holdes frie og ryddelige under hele festivalen.

Telte skal derfor stå indenfor de afmærkede felter, og barduner og lignende må ikke gå ud over felterne.

Campingvogne skal opsættes med 3 meter imellem hver. Der vil være en vært til at hjælpe dig på plads med din vogn.

Det er ikke tilladt at medbringe møbler og brændbare genstande i campingområder. Undtaget herfor er soveposer, liggeunderlag og andet letvægtsudstyr, som normalt anvendes i forbindelse ved campering.

Brug af åben ild er kun tilladt på steder som festivalen har indrettet hertil. Dette gælder enhver form for åben ild, herunder stearinlys, olielamper, fakler, gril osv. Der er indrettet kogeøer flere steder på festivalen.

Du skal dagligt tage dit affald til en affaldscontainer på pladsen, så der ikke ophobes affald i lejre. 

Læs hele artiklen

I Caravan Camping kan du bo i din campingvogn, campervan eller autocamper. Du har mulighed for at opstille fortelt til dit køretøj.

I området har du adgang til bade (mod betaling), toiletfaciliteter og rindende vand.

Læs mere om Caravan Camping 

Læs hele artiklen

Clean Out Loud er et community camping-område i East.

Deltagerne, der sover i Clean Out Loud, går forrest i kampen for at reducere mængden af skrald på festivalpladsen. Projektet fokuserer på at gøre Roskilde Festival til et renere og grønnere sted at være, uden at gå på kompromis med festen! 

Man skal ansøge om at sove i Clean Out Loud.  

Læs mere om Clean Out Loud

Læs hele artiklen

Roskilde Festival Højskole er værter for Community Camping-området Common Ground, som du finder mellem Dream City og Central Park. 

Læs mere om Common Ground

Læs hele artiklen

På campingområdet møder du det 2000 kvadratmeter store Dancefloor. Gulvet er lavet specifikt til det bakkede landskab på campingområdet, hvor det strækker sig mellem de grønne bakker og indbyder festivaldeltagerne til kropslig udfoldelse.

Dancefloor er et markant samlingspunkt på Roskilde Festival, der giver anledning til at være sammen i nuet og danne midlertidige fællesskaber.

Dancefloor blev oprindeligt skabt som et stort kunstværk med titlen Destroy Me Once, Destroy Me Twice af den tyske kunstner Katharina Grosse i 2022. 

Læs hele artiklen

Dream City er et Community Camping-område i East. Området er kendetegnet ved at være skabt i stærkt samspil mellem dem, der bor her. 

I Dream City finder du primært camps, som bygger deres lejre af større konstruktioner, men der er også enkelte event-camps.

Læs mere om Dream City

Læs hele artiklen

I camping Central ligger bycentret East City.

I East City kan du gå på opdagelse i The Yard – et sanselaboratorium med fokus på biodiversitet og fødevareproduktion.

Du kan også tage en velfortjent pause i Volunteer Lounge East. Her kan du benytte de varme bade eller nyde en forfriskning, imens telefonen lader op. 

Herudover er der masser af spændende tilbud i de forskellige madboder.

Læs hele artiklen

Det er ikke tilladt at benytte professionelle kameraer, video- eller lydoptageudstyr på festivalen uden forudgående aftale. Et professionelt kamera er som hovedregel defineret som et kamera, hvor linsen kan fjernes, eller som ikke kan være i en (bukse)lomme.

Læs hele artiklen

Get A Late Spot er til dig, der ønsker at bo i et område, hvor du kan være sikker på en plads til dig og dit telt, også selvom du først kommer senere på ugen. 

Læs mere om Get A Late Spot

Læs hele artiklen

Get A Place er et Special Camping-område, hvor man kan reservere 50 m2 plads til sin lejr. Man skal selv medbringe og slå eget telt op.

Arealet er reserveret frem til søndag 28. juni kl. 16.00. Herefter bliver campingområdet åbnet for resten af festivaldeltagerne, som kan benytte sig af de ubrugte områder.

Læs mere om Get A Place 

Læs hele artiklen

Get A Silent Place er for dig og din camp, der gerne vil være sikre på at finde en plads, hvor vi hjælper hinanden med at holde det pænt og rent, og hvor der ikke er støjende fester eller konstant høj musik. 

Læs mere om Get A Silent Place 

Læs hele artiklen

Get A Silent Spot er til dig, der ønsker at bo i et område, hvor vi hjælper hinanden med at holde det pænt og rent, og hvor der ikke er støjende fester eller konstant høj musik.

Læs mere om Get A Silent Spot 

Læs hele artiklen

Et Glamping Tent (2 pax) er til dig, der gerne vil have en lidt mere luksuriøs campingoplevelse, når du er på festival. 

Teltet står klar ved ankomst og er indrettet med to rigtige senge, dyner, puder, sengelinned og stole. Der er adgang til 230 V strøm og god plads til både bagage og ophold. 

Læs mere om Glamping Tent (2 pax)

Læs hele artiklen

Et Glamping Tent (4 pax) er til dig, der gerne vil have en lidt mere luksuriøs campingoplevelse, når du er på festival. 

Teltet står klar ved ankomst og er indrettet med fire rigtige senge, dyner, puder og sengelinned. Der er adgang til 230 V strøm og god plads til både bagage og ophold.

Læs mere om Glamping Tent (4 pax)

Læs hele artiklen

En Glamping Tipi er til dig, der gerne vil have en lidt mere luksuriøs campingoplevelse, når du er på festival. 

Tipien står klar ved ankomst og er indrettet med to rigtige senge, dyner, puder, sengelinned og stole. Den høje midte giver en rummelig fornemmelse og gør det nemt at bevæge sig rundt og opholde sig i teltet – også uden for sovetiden. Der er adgang til 230 V strøm og plads til bagage.

Læs mere om Glamping Tipi

Læs hele artiklen

Handicamp er et campingområde på Roskilde Festival, hvor vi har plads til mangfoldighed: Til folk med store og små handicap, folk med fysiske og psykiske handicap, venner, familie og hjælpere.

Vi har ingen adgangskontrol – alle kan frit komme på besøg. 

På Handicamp hjælpes vi ad med at holde området rent og undgår høj musik, især om natten.

Læs mere om Handicamp 

Læs hele artiklen

 

Leave No Trace er et Community Camping-område i East, som kombinerer den velkendte festivalstemning med en mere bæredygtig festivalkultur.

Området er for dig, der gerne vil have et brag af en fest i et mindre community-baseret område, hvor vi sammen udforsker, hvordan man kan mindske sit klimaaftryk på festivalen.

Læs mere om Leave No Trace

 

Læs hele artiklen

På Roskilde Festival fester vi med omtanke for fællesskabet. Det gælder både på scenerne, hvor vi har øvre grænser for, hvor højt koncerterne må brage ud af højttalerne. Således sikrer vi en god oplevelse for både publikum, de frivillige og naboerne til festivalen.

Vi har også en lydpolitik for campingpladsen, hvor mange medbringer store, hjemmebyggede musikanlæg. Vi er vilde med den selvbyggertilgang, og vi ved, at mange bruger uendelige timer (og mange kroner) på at designe deres hjemmeskabte anlæg, så det både shiner og kan spille rent ved høje volumener. Det er fantastisk, at man ønsker at bidrage til festen ved at være vært i egen camp med sit anlæg.

Når man er feststarter, følger der et ansvar med. Du bor ved siden af en masse andre mennesker, som også er på festival for at have det sjovt. Dem skal du huske. Når lejren er banket op, så gå da lige ind og hils på dem og tag en snak om, hvad der er cool for dem. Hvilke fester kan I holde, og hvilken musik kunne være lækkert at høre? Og hvor højt kan vi skrue op, så alle synes, det er rart? I er her sammen, så det er vigtigt, at alle synes, at det er sjovt.

 

Hvilket anlæg må du medbringe?

Hvis du ønsker at medbringe et anlæg, som er for stort til, at du selv kan transportere det uden brug af hjul, assistance fra andre personer eller andre former for hjælpemidler, skal du ansøge om det. 

Læs mere om vores regler for store anlæg

Hvis du ønsker at medbringe en Soundboks eller lignende mindre anlæg, er det ikke nødvendigt at ansøge.

 

Så højt må du feste

Når vi måler lydstyrke, måler vi i en enhed, der hedder decibel. Den er ofte svær at forstå, for det er en talværdi, som i sig selv ikke siger så meget. Egentlig burde vi måle volumen i afstand: Hvor mange meter væk kan vi høre din fest, og hvor mange lejre skyller din lyd ind over? Det skal vi så huske at sammentænke med alle de andres lyde, som blender ind i musikvirvaret.

Vi har defineret nogle tidsrum, hvor I kan feste løs for fuld musik, og andre tidsrum, hvor I godt må give højttalerne lidt pusterum:

Kl. 09 - 02 kan du spille op til store fester – svarende til 94 dB(A)

Kl. 02 - 05 kan du spille for din egen lejr og et par ekstra lejre – svarende til 88 dB(A)

Kl. 05 - 09 kan du kun spille for din egen lejr, og vi anbefaler, at der er helt slukket – svarende til 84 dB(A)

Hvis værterne på campingområdet beder jer skrue ned for anlægget, så er det fordi, I spiller for højt.

Regler er kedelige, det ved vi. Men det er vigtigt at feste med respekt for fællesskabet, så alle kan være med.

 

Læs hele artiklen

Hvis du vil have din motorcykel med på festivalen, har vi et særligt område til dig i Caravan Camping-området. 

Læs mere om MC Camping 

Læs hele artiklen

Af hensyn til brandfare må dagligstuemøbler og andre lignende brandbare genstande, f.eks. byggematerialer, ikke medbringes på campingområdet. Dette gælder dog ikke almindeligt letvægtscampingudstyr, genstande indbygget i campingvogne, eller andet udstyr, der normalt anvendes, når man camperer i telt.

En god tommelfingerregel er, at de ting, du medbringer på campingpladsen, skal kunne bæres af én person. 

Læs hele artiklen

Re:Act er vores platform for eksperimenterende optrædener, inspirerende talks og workshops. Du kan se frem til at opleve rap, talks, paneldebatter, performances og workshops, som på hver deres måde kæmper for deres egne og andres rettigheder.

Re:Act arrangeres af Rapolitics og Institut for Menneskerettigheder.

Programmet udfolder sig fra søndag 28. juni til tirsdag 30. juni.

Læs hele artiklen

Hvis du hverken har købt plads i et af vores Special Camping-områder eller er blevet tildelt plads i et Community Camping-område, kan du i stedet bo i Regular Camping.

Læs hele artiklen

Med Rent A Pitched Tent får du stillet et telt står klar ved ankomst. Det er den perfekte løsning, hvis du vil have campingstemning uden besværet med at medbringe og lede efter et sted at slå dit telt op.

Læs mere om Rent A Pitched Tent

 

Læs hele artiklen

Med Rent A Pitched Tent - Deluxe får du stillet et rengjort luksustelt til rådighed. Dit telt står klar ved ankomst og må ikke tages med hjem. 

Der medfølger 2 x luftmadrasser, 2 x enkeltlagener og 2 x 300 g's tæpper samt adgang til gratis varme bade. 

Læs mere om Rent A Pitched Tent - Deluxe

Læs hele artiklen

Roskilde Road Trip er for alle, der rejser fra udlandet til Roskilde Festival og ønsker en unik festivaloplevelse. Om du rejser alene eller med en større gruppe, får du muligheden for at blive en del af et fællesskab på tværs af grænser.  

Roskilde Road Trip er en del af Common Ground.

Læs om Roskilde Road Trip

Læs hele artiklen

Settle´n Share er et Community Camping-område i East. Her handler det om at dele med sine omgivelser og altid hjælpe hinanden, f.eks. ved at holde campingområdet rent under hele festivalen. 

Læs mere om Settle’n Share

Læs hele artiklen

Sleep-In Buses er til dig, der foretrækker at ankomme i en bus, man kan sove i. Området ligger i Caravan North. 

Læs mere om Sleep-In Buses 

Læs hele artiklen

På campingområdet er der forskellige regler for lyd afhængigt af hvilket område man er på. På alle områder må man have små anlæg med ind.

Du kan læse vores generelle lydpolitik for campingområdet her

Hvis man gerne vil have et stort anlæg med ind og skal bo på et område som ikke er et Community Camping-område, så skal man ansøge om at medbringe anlægget. Det garanterer at man er sikker på at kunne komme ind med sit anlæg og at man kommer til at bo et sted hvor store anlæg er velkomne.

Et stort anlæg defineres som et anlæg, der er større end, at du kan bære det selv uden assistance fra hjul eller andre hjælpemidler.
 

Reglerne for et stort anlæg er:

  • Anlæggene må ikke være højere end 2,3 meter. Heller ikke f.eks. flag eller lys må være højere end 2,3m.
  • Anlægget skal stå stabilt og må ikke rokke eller kunne væltes af vejrforhold. F.eks. ved at kunne fæstnes med barduner eller have “støtteben”.
  • Der må ikke være byggematerialer eller møbler på anlægget, f eks sofaer eller træ-terrasse.
  • Solceller skal være fastmonteret på anlægget og være af den fleksible type. Altså ikke glasbaseret, heller ikke hvis glasset er dækket af andet materiale som f eks epoxy.
  • Anlægget skal kunne transporteres af 2 personer til fods og må ikke være motoriserede.

 

Ansøgning

Hvis jeres camp ønsker at have et stort anlæg med på festivalen, og I ikke skal bo på et community område, skal I søge ved at udfylde vores ansøgningsformular. 

Du finder ansøgningsformularen her.
 

Bemærk, at ansøgningsfristen var d. 15. marts, og at det derfor ikke længere er muligt at ansøge. Man får svar på sin ansøgning senest d. 31. marts.

Ansøgningerne udvælges ud fra kriterier omkring at bidrage til campstemningen, fællesskab, engagement og unikhed.

Hvis jeres camp bliver godkendt, får I tildelt en placering + passende størrelse Get a Place produkt til jeres camp på den pågældende placering, så jeres camp har et sted at bo.
I behøves dermed ikke at købe Get A Place til jeres camp, hvis jeres ansøgning bliver godkendt.

Læs hele artiklen