Hvordan køber jeg MC Camping?
Du kan købe MC Camping via vores webshop fra d. 29. januar kl. 10.00.
Prisen er 375 kr./stk.
Du kan se, hvor MC Camping er placeret på kortet her.
Hvem kan købe en MC Camping-billet?
Alle med en gyldig festivalbillet kan købe en billet til MC Camping. For at du kan få lov til at opstille campingudstyr på området, er det dog et krav, at du medbringer en motorcykel eller tilsvarende. Hvis du har bestilt MC Camping, men ikke medbringer motorcykel eller lignende, vil du blive afvist ved ankomst til området.
Hvad er størrelsen på MC Camping-området?
MC Camping bliver et område placeret i Caravan North-området og er tilpasset det antal MC-gæster, vi forventer at modtage. Når du køber en MC Camping, vil du blive tildelt plads nok til opstilling af én MC og ét telt.
Kan alle komme ind på området med en almindelig billet?
Ja, alle har adgang til området. Dog kan kun dem med en MC Camping-billet opstille campingudstyr på området.
Hvor mange personer kan være på en motorcykel? Gælder det for de to, der kan sidde på den, eller tre, hvis man har en sidevogn? Og skal alle have en MC Camping-billet, eller er det kun føreren af motorcyklen, der skal have en MC Camping-billet?
Det er kun føreren af motorcyklen, der skal have en speciel MC Camping-billet. Alle passagerer skal kunne fremvise en gyldig billet til Roskilde Festival.
Hvornår får jeg tildelt min placering?
Du får ikke en specifik placering på forhånd, men du får i stedet anvist en plads, når du ankommer.
Hvis I er flere, der ønsker at bo sammen, skal I derfor ankomme samlet med jeres MC'er.
Hvornår kan jeg komme ind i området, og hvad skal jeg gøre, når jeg ankommer?
Det er ikke muligt at komme ind og placere din MC mellem klokken 20.00 og 07.00, og det er ikke muligt at holde i kø og vente til næste dag. Derfor skal du sigte efter at ankomme før klokken 20.00 eller vente til næste dag.
Når du har placeret din MC, skal du bevæge dig hen til vores Wristband Exchange ved Entrance West for at få vekslet din festivalbillet til et armbånd. Bemærk, at du ikke kan gå gennem campingområdet, inden du har fået dit armbånd på, og at du derfor skal gå udenom området, når du skal hen for at have armbånd på.
Bemærk, at det ikke er muligt at parkere eller holde ind ved indgangene, og at du derfor skal bevæge dig hen til Entrance West til fods, når du skal have dit armbånd på.
Det er ikke muligt at få vekslet billetten til et armbånd i MC Camping-området.
Hvor mange produkter kan jeg købe per ordre?
For MC Camping er det maksimale antal 10 stk.
Hvilke regler er der i området?
Reglerne for MC Camping er som følger:
- Enhver form for åben ild, herunder lysestager, olielamper mv., er forbudt
- Det er ikke tilladt at campere eller parkere på brandveje
- MC Camping er et roligt område, hvor forstærket lyd skal begrænses til et omfang, som kan høres i og omkring egen campingenhed
- I tidsrummet 24:00 – 8:00 er det ikke tilladt at spille musik eller foretage andre støjende aktiviteter
- Generator må ikke benyttes i området
- Der er flere genstande, du ikke må medbringe til campingområdet. Du kan danne dig et overblik over alle ikke-tilladte genstande her: Ikke-tilladte genstande
- Unødig brug af motorcykel frabedes
- Du må gerne opsætte telt i MC Camping
- MC Camping er et roligt område, hvor forstærket lyd skal begrænses til et omfang, som kan høres i og omkring dit telt
- Ved hjemrejse skal området omkring din MC og dit telt været ryddet for alt medbragt gear og materiel
- Du skal følge campingværternes anvisning i relation til både ankomst, placering, adfærd og afgang
- Alle festivalens campingområder lukker søndag d. 5. juli kl. 12.00, og du skal derfor have forladt området inden da.
Derudover forventes alle gæster at overholde festivalens regler for adfærd og sikkerhed, som du kan orientere dig i her.
Hvorfor kan jeg ikke se mine Special Camping-produkter i min Wallet?
Dine Special Camping-produkter (såvel som andre lejeprodukter, øl, cider og lignende) bliver først overført til din Wallet i Roskilde Festival-appen umiddelbart før festivalen. Så længe du har modtaget din ordrebekræftelse, og din ordre er blevet betalt, kan du derfor som udgangspunkt gå ud fra, at alt er, som det skal være med din ordre, selvom din Wallet er tom.
Hvorfor står der, at min Special Camping-ordre er "unfulfilled", når jeg logger ind på jeres webshop?
Din ordre fremgår som "unfulfilled", fordi dit køb endnu ikke er blevet udleveret. Så længe du har modtaget din ordrebekræftelse, og din ordre er blevet betalt, kan du derfor som udgangspunkt gå ud fra, at alt er, som det skal være med din ordre, selvom den står til at være "unfulfilled".
Hvorfor er Special Camping-områderne åbne for alle?
Vi har vurderet, at der ikke er behov for at udelukke nogen fra campingområder, og ønsker derfor ikke at bruge ressourcer på at opretholde adgangskontrol. Vi ønsker også en festivalplads, der styrker og engagerer fællesskaber, og som ikke er opdelt i indhegnede områder.