Vi sælger et begrænset antal børnebilletter til Roskilde Festival 2025. For at kunne købe en børnebillet skal barnet have følgeskab af en voksen billetindehaver, som barnet kender. Barnets sygesikringsbevis skal kunne fremvises.
Priserne på børnebilletter (10-14 år) er 1.260 kr. (plus gebyr) for en partoutbillet og 650 kr. (plus gebyr) for en endagsbillet. Børn under 10 år har gratis adgang, hvis de følges med en af barnet bekendt voksen med gyldigt armbånd. Unge over 15 år betaler almindelig billetpris.
Du kan også købe børnebilletter ved indgangen, hvis der ikke er udsolgt forinden.
Bemærk at Roskilde Festival er tilrettelagt for voksne. Når børn under 10 og børn fra 10 til 14 deltager henholdsvis gratis og på en børnebillet, skal deltagelsen foregå i følgeskab med en af barnet bekendt voksen over 18 år.
Bemærk at det i Danmark er ulovligt at servere alkohol til alle under 18 år på barer og restauranter. Supermarkeder må sælge alkohol (hvor alkoholprocenten er under 16,5) til unge, der fyldt 16 år.