Du kan bade hver dag i festivalens badesø ved campingområde K. Der er gratis adgang for alle festivaldeltagere i søens åbningstid.
Af hensyn til sikkerheden må du ikke bade, hvis du er påvirket af alkohol eller ulovlige stoffer.
Badning er tilladt i det afmærkede badeområde og i søens åbningstid fra 9.00 til 21.00, hvor der er livreddere til stede.
Vi fraråder badning i søer uden for festivalområdet.
Tre gode baderåd
- Vær opmærksom på det kolde vand
Første gang: Gå langsomt i og undgå udspring. Vandet kan være koldt og kan chokere kroppen.
- Bad i det afmærkede område
Badning er tilladt i søens åbningstid fra kl. 09.00 til 21.00, når der er en livredder til stede og inden for det afmærkede område.
- Pas på hinanden
Sørg for at dine venner holder øje med dig, og at du holder øje med dem.