Alle boder skal skilte med indholdet af deres retter og kunne fortælle, hvad ingredienserne er.

Hvis du har allergier eller bare er interesseret i, hvad du spiser, kan du altid spørge den ansvarlige i boden og få vedkommende til at opremse ingredienserne. 

Læs hele artiklen

Food Court er festivalens kulinariske hjerte – et levende street-food-område fyldt med gode vibes, intense smage og lækre dufte. 

Gå på opdagelse blandt madboderne og oplev spændende retter fra hele verden, der byder på smagsoplevelser ud over det sædvanlige. 

Læs hele artiklen

På Roskilde Festival bliver de fleste drikkevarer skænket i genbrugsglas. Vi har tre typer genbrugsglas: ølglas, drinksglas og kaffeglas.

Prisen for første glas er 5 kroner. Om du starter med en øl, drink eller kaffe, betaler du kun for købet af første glas, og så kan du bytte mellem de tre typer glas resten af festivalen.

 

Swap it: Byt dine glas

Næste gang du køber noget at drikke – og samtidig indleverer dit brugte glas – er det nye glas gratis. Det kalder vi swap it. 

 

Save it: Gem til senere

Når du ikke vil have mere at drikke for en stund, kan du indlevere dit glas i en af de mange boder, der sælger drikkevarer, og i stedet gemme dit glas på dit festivalarmbånd. Det kalder vi save it. 

 

Use it: Bruge dine gemte glas

Dine gemte glas kan bruges ved et senere køb af en ny drikkevare. På den måde slipper du for at betale 5 kroner for næste glas. Det kalder vi use it.

 

Mere end seks glas? Afsted mod pantboden

Du kan indlevere op til tolv glas i drikkevareboder og gemme dem på dit armbånd. Så er du klar til at give en omgang!

Har du flere end tolv glas, kan de indleveres i pantboderne. Genbrugsglas, der indleveres i pantboderne, tilbagekøbes af Roskilde Festival for 1 krone. De resterende 4 kr. er med til at finansiere driften af genbrugssystemet. Pantboderne lukker søndag 5. juli kl. 12. Derefter kan du betragte dine glas som souvenirer, du kan tage med hjem og bruge. 

Vand i engangskrus, der uddeles foran scenerne, er ikke en del af vores genbrugssystem. Vinglas og shotglas er heller ikke engangskrus og kan som tidligere indleveres i pantboder.

 

Du har en vigtig rolle at spille! 

Ved at passe godt på dit glas, er du med til at forlænge glassets levetid, og dermed øge bægerdygtigheden.

Pas på dit glas ved at lade være med at bruge det som et askebæger, skralder, skrive dit navn på det, smide dit tyggegummi i det eller stå på det...

 

Hvorfor overhovedet genbrugsglas?

Vi indførte genbrugsglas i 2019, fordi vi vil forandre den brug-og-smid-væk-kultur, som er en af årsagerne til en stor mængde affald på Roskilde Festival. Vi bruger omkring 1,5 millioner glas under en festival! Så når du genbruger dine glas, er du med til at gøre en kæmpe forskel! 

Glassene kan genbruges mange gange. Det vil sige, at vi sparer produktionen af nye glas og dermed forbrug af ressourcer. Roskilde Festival samarbejder med andre festivaler og store arrangementer, så dine glas har deltaget i mange danske festival i løbet af et år.

For at glasset kan genbruges, kræver det, at glasset indleveres, opbevares på køl og bliver vasket og genbrugt på andre begivenheder. Det er en stor logistikopgave, og vi indsamler data og analyserer løbende på løsningen, så vi kan optimere på systemerne med mindre miljøbelastning.

Glassene er lavet af polypropylen – også kaldet PP-plast. Når et glas ikke er brugbart længere, bliver det lavet om til møbler og materialer, som reintegreres i festivalen.  

Er det den nemmeste løsning? Nej! Er det den billigste løsning? Nej! Er det nødvendigt? JAAAAAA!

Verden har brug for, at vi nedsætter vores ressourceforbrug og sikrer en højere grad af genbrug og genanvendelse. Den agenda støtter Roskilde Festival op om blandt andet med et initiativ som dette.

Tak, fordi du er med til at forandre den måde vi bruger ressourcerne.

Læs hele artiklen

Maden på Roskilde Festival er 100 % økologisk. Madboderne drives af foreninger, organisationer og kommercielle restauratører, som alle bidrager økonomisk til festivalens almennyttige donationer. 

 

Madbodernes åbningstider

FESTIVALPLADSEN/INDRE PLADS (4 dage)ÅbnerLukker
Onsdag d. 1. julikl. 16.00kl. 01.00 – 03.30
Torsdag d. 2. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
Fredag d. 3. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
Lørdag d. 4. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
   
SEVEN DAYS OG SYDLIG DEL AF TRADEZONE (7 dage)  
DOG IKKE SYDSIDEN AF SEVEN DAYSÅbnerLukker
Søndag d. 28. junikl. 10.00kl. 01.00 – 02.00
Mandag d. 29. junikl. 10.00kl. 01.00 – 02.00
Tirsdag d. 30. junikl. 10.00kl. 01.00 – 02.00
Onsdag d. 1. julikl. 10.00kl. 01.00 – 03.30
Torsdag d. 2. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
Fredag d. 3. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
Lørdag d. 4. julikl. 10.00kl. 03.00 – 03.30
   
CAMPING OG SYDSIDEN AF SEVEN DAYS (8 dage)ÅbnerLukker
Lørdag d. 27. junikl. 10.00 – 16.00kl. 03.00 – 04.00
Søndag d. 28. junisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Mandag d. 29. junisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Tirsdag d. 30. junisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Onsdag d. 1. julisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Torsdag d. 2. julisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Fredag d. 3. julisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00
Lørdag d. 4. julisenest kl. 09.00kl. 03.00 – 04.00

Det er et krav fra politiet, at alle boder har lukket mellem kl. 04.00 og 06.00. 

* Søndag d. 5. juli kl. 09.00-12.00 har enkelte boder på campingområdet åbent. Alt salg ophører senest kl. 12.00. 

 

One Planet Plate

Retter mærket med One Planet Plate-etiket overholder en lang række krav. Retten har blandt andet et carbon aftryk på max. 0,5 kg CO2e for hele måltidet og er 100% økologisk.

One Planet Plate-mærket præsenteres i samarbejde med WWF

 

Mad i den officielle app

Det kan være svært at huske, hvor du så den asiatiske nudelsalat, som du desperat har brug for nu. Ingen alarm! Tjek vores officielle Roskilde Festival-app. Her kan du nemt søge efter mad overalt på festivalen. Du kan filtrere resultaterne efter madtype og finde, hvad der er tættest på dig. 

 

Udvælgelse af boder

  • Sortiment: Vores boder præsenterer økologisk, planterig og global mad. Særligt mad med planter i hovedrollen vægtes højt.
  • Klima og miljø: Vi er økologiske og har lav klimabelastning på maden. Gå evt. efter One Planet Plate-certificering for laveste klimabelastning.
  • Pris: Vi vægter højt at også deltagere med lav indkomst eller på SU skal kunne spise sig mætte i kvalitetsmad.
  • Kvalitet: Vi vil hellere have mad produceret fra bunden med friske økologiske råvarer end færdigkøbte halvfabrikata.
  • Almennyttighed: Vi foretrækker boder, der anvender deres overskud til et almennyttigt formål, f.eks. sports- og kulturforeninger, men kommercielle, kendte restauranter er også velkomne.
  • Originalitet: Vi vælger hvert år nye boder, der skiller sig ud fra det eksisterende udvalg af boder.

 

 

Læs hele artiklen

Festivalen har et pant- og genanvendelsesprogram, der rækker langt udover det, vi kender fra vores hverdage. Det er her, vi hver især kan gøre en forskel, og vi håber du vil være med, sammen med de over 800 frivillige, der er involveret i området.

Udover det pant vi kender, giver festivalen også pant på yderligere ting – som f.eks. bærehanke og udenlandske eller knuste dåser (ukurante dåser). Pant som sådan er et lukket recycling system, så festivalen har valgt et yderligere miljøtiltag ved at indføre tilbagekøb af genbrugsglas og kander. 

Genbrugsglas og kander kan enten byttes til rene glas/kander, sættes på dit festivalarmbånd i alle boder, der sælger drikkevarer eller tilbagesælges i pantboderne.

Der findes tre pantboder på campingområdet og en Pantstation ved East City, der tæller op til 100 stk/minut.

 

Åbningstider for pantboder

West City

Fra lørdag d. 27. juni kl. 16.00 til søndag d. 5. juli kl. 12.00.

Hver dag fra kl. 08.00-02.00.
 

East City (1 pantbod med en pantstation)

Fra lørdag d. 27. juni kl. 16.00 til søndag d. 5. juli kl. 12.00.

Hver dag fra 08.00-02.00.

Drop&Go  har døgnåbent.
 

Camping J

Fra lørdag d. 27. juni kl. 16.00 til søndag d. 5. juli kl. 12.00.

Hver dag fra kl. 08.00-02.00.

Læs hele artiklen

Når du afleverer pant eller sælger dine genbrugsglas/kander i en pantbod på Roskilde Festival, indsættes værdien af din pant på chippen i dit armbånd. 

Pengene kan overføres til dit betalingskort i vores Refund Payout-bod, som du finder i Refunders Lounge imellem Arena og samaritterne.
 

Åbningstider

Søndag d. 28. juni til lørdag d. 4. juli fra kl. 12.00-18.00 
Søndag d. 5. juli fra kl. 10.00-14.00

Læs hele artiklen

Roskilde Festival har siden 2016 drevet indsatsen Responsible Refund. Målet er at forventningsafstemme og skabe bedre relationer mellem pantsamlere, festival og deltagere gennem god dialog og forbedrede arbejdsvilkår for pantsamlerne.

De frivillige bag Responsible Refund driver i samarbejde med Kirkens Korshær bla. et bagområde for pantsamlerne. Det er her, de kan finde et safe space, hvile sig, tage et bad, slukke tørsten og få et gratis måltid blandt andet lavet på råvarer indsamlet via vores madspildsindsats. Vi har også et team, der støtter pantsamlerne på græs. 
 
Vi skønner, at over 300 pantsamlere fra cirka 15 forskellige lande besøger festivalen hvert år.

Læs hele artiklen