Services
Du kan danne dig et overblik over festivalpladsen i vores oversigtskort.
Du finder kortet som PDF-fil her.
Der ligger desuden en interaktiv version af kortet i Roskilde Festival-appen, hvor du kan filtrere i, hvilke faciliteter, der fremhæves, så du nemt kan få et overblik over lige præcis de services, der er relevante for dig.
Roskilde Festival har sit eget apotek, som du finder i Seven Days-området.
Åbningstider
Lørdag d. 27. juni: kl. 16.00-22.00
Søndag d. 28. juni til lørdag 4. juli: kl. 10.00-22.00
I samarbejde med Herbox vil vi placere dispensere ved 15 forskellige toiletteøer på pladsen, hvor festivaldeltagerne gratis kan få økologiske tamponer og bind.
Dispenserne er udstyret med en mekanisk 45-sekunders tidsforsinkelse, der gør det muligt kun at tage et menstruationsprodukt ad gangen.
Om Herbox:
Herbox er en svensk ejet virksomhed, der er sat i verden for at skabe lige vilkår uanset krop. De producerer menstruationsprodukter og dispensere til produkterne.
Alle Herbox menstruationsprodukter er lavet af økologisk bomuld og indeholder ingen kemikalier eller blegemidler. Et naturligt valg for at tage vare på både krop og miljø.
Hvis du finder hittegods, skal du indlevere det til Lost & Found i Seven Days-området med det samme.
Lost & Found holder åbent døgnet rundt fra lørdag d. 27. juni kl. 10.00 til søndag d. 5 juli kl. 12.00.
Afhentning af hittegods
Du kan afhente hittegods i Lost & Found i Seven Days indtil søndag d. 5. juli kl. 12.00.
Efter Roskilde Festival flytter Lost & Found til festivalens mødelokaler i kælderen på Havsteensvej 11, 4000 Roskilde. Lost & Found holder åbent mandag d. 6. juli og tirsdag d. 7. juli fra kl. 10.00 til kl. 18.00.
Onsdag 8. juli vil hittegods, der ikke er blevet afhentet, blive overleveret til Midt- og Vestsjællands Politis hittegodskontor i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde. De kan kontaktes på telefon: +45 46 35 14 48.
Politiet bliver rigtig glade, hvis du venter en uge med at henvende dig.
Har du spørgsmål om Roskilde Festival? Så skriv eller ring til vores infocenter.
Åbningstider
Infocenteret tager imod telefoniske og digitale henvendelser. De kan kontaktes:
- Fredag d. 26. juni: kl. 12.00-23.59
- Lørdag d. 27. juni til lørdag d. 4. juli: kl. 08.00-23.59
- Søndag d. 5. juli: kl. 08.00-16.00
Kontakt
Infocenteret kan kontaktes på
- Tlf.: 46 36 66 13
- E-mail: info@roskilde-festival.dk
Roskilde Festival er kontantløs. Det betyder, at du kun kan bruge betalingskort, når du betaler på festivalen. Vi accepterer alle almindelige betalingskort.
Vil du gerne slippe for at bruge tid og kræfter på at slæbe telt, pavillon, luftmadras og campingstole med til og fra festivalen, så kan du i stedet leje dit campingudstyr på vores webshop allerede nu og gøre din campingoplevelse lettere og mere behagelig.
Du kan afhente og aflevere det campingudstyr, du har lejet i vores Rent Your Gear-boder, der er placeret forskellige steder på campingområdet. Her kan du også få hjælp, hvis noget af dit lejde campingudstyr er defekt, eller du på andre måder oplever problemer med udstyret.
Rent Your Gear-boderne har åbent på følgende tidspunkter:
- Lørdag d. 27. juni kl. 10.00-21.00
- Søndag d. 28. juni kl. 10.00-21.00
- Mandag d. 29. juni kl. 10.00-16.00
- Fredag d. 3. juli kl. 12.00-20.00
- Lørdag d. 4. juli kl. 9.00-22.00
- Søndag d. 5. juli kl. 8.00-12.00
Du kan danne dig et overblik over, hvor boderne er placeret på vores kort over festivalpladsen.
Depositum
Der er depositum på alle vores lejeprodukter.
Derfor skal du huske at aflevere dit lejede campingudstyr i Rent Your Gear-boderne, inden du forlader festivalpladsen for at få dit depositum tilbage.
Du kan læse mere om depositum på campingudstyr her.
Nødstilfælde udenfor åbningstid
Er uheldet ude, og står du med en luftmadras, der er punkteret, eller kan det ikke lade sig gøre for dig at afhente eller aflevere dit campingudstyr, indenfor Rent Your Gear-bodernes normale åbningstid? Så kan du henvende dig i Rent Your Gear-boderne i East City og West City, der er døgnbemandet under hele festivalen.
Få dit festivaludstyr fixet!
Har vinden været hård ved jeres pavillon? Er jeres campingstole begyndt at se trætte ud? Eller vil jeres lydanlæg ikke længere spille op til dans?
Så sving forbi Repair Shoppen, hvor lærlinge fra metalindustrien kan hjælpe med at få jeres festivaludstyr tilbage i topform. Justering, lappearbejde eller reparationer – vi klarer det hele!
På den måde kan vi sammen tage ansvar ved at reducere affald, genbruge udstyr og bidrage til en mere cirkulær festival. Det er helt gratis!
Placering: i campingområde L, tæt ved L64-L85.
Åbningstider: mandag til fredag, kl. 10.00-16.00.
Der er vandposter placeret flere steder på festivalen, hvor du kan få rent drikkevand. Bemærk, at der ikke er glas eller lignende ved vandposterne, og at du derfor skal medbringe din egen flaske, drikkedunk eller krus.
I campingområdet findes vandposterne ved toiletterne.
På den indre festivalplads er vandposterne markeret på kortet.
Mangler du noget til campen? Så finder du det med stor sandsynlighed i en af vores fem Volt Recharge Zones på campingområdet.
Her kan du blandt andet:
- Leje Volt Chargers (mobilopladning på farten)
- Leje Cool Lockers (kølebokse til mad og drikke)
- Leje BoogieBeam (musikstyret lys til campen)
- Leje Soundlock (låsesystem til fastgørelse af SOUNDBOKS)
- Garderobe
- Bytte SOUNDBOKS-batterier
- Oplade mobiltelefoner og andre devices
- Oplade bilbatterier
- Oplade kørestole
Læs mere om de enkelte services herunder.
Åbningstider
- Lørdag d. 27. juni: kl. 10.00–02.00
- Søndag d. 28. juni til fredag d. 4. juli: kl. 09.00–02.00
- Lørdag d. 4. juli: kl. 09.00–04.00
- Søndag d. 5. juli: kl. 08.00–12.00
Vores Recharge Zones er døgnbemandede og kan også hjælpe dig om natten i nødstilfælde.
Enheder, der ikke er afhentet inden søndag d. 5. juli kl. 12.00, overleveres til politiets hittegodskontor.
Volt Charger (mobilopladning på farten)
Mangler du strøm på farten? Lej en Volt Charger (powerbank) i en af vores Recharge Zones eller Charging Containere, og oplad din mobil direkte fra lommen.
Med Volt Charging Service kan du bytte din oplader til en fuldt opladet enhed én gang om dagen.
Cool Lockers
Vil du holde mad og drikke kolde? Med en Cool Locker får du din egen køleboks på festivalen.
Temperaturen ligger mellem 3–6 °C, og størrelsen er:
B: 30 cm, H: 40 cm, D: 50 cm
Cool Lockers findes 10 steder rundt på campingområdet.
BoogieBeam
Hold festen lysvågen hele natten i campen! Med BoogieBeam får du musikstyret lys til din pavillon og kan fortsætte festen uden at snuble.
Lyset drives af Volt Chargeren, som kan byttes dagligt i Volt Recharge Zones.
Soundlock
Vil du sikre din SOUNDBOKS? Med en Soundlock kan du fastgøre den til jorden og minimere risikoen for tyveri.
Skru jordspyddet ned i jorden, træk metalwiren gennem din SOUNDBOKS’ håndtag, og lås med hængelåsen – så kan du feste mere bekymringsfrit.
Garderobe
Opbevar dine ting sikkert i garderoberne i Volt Recharge Zones.
Prisen er 50 kr. pr. genstand – uanset om det er en taske, jakke eller et telt.
Vores Recharge Zones er altid bemandet til ind- og udlevering.
SOUNDBOKS Battery Swap
I vores Recharge Zones kan du bytte dit GEN 4 SOUNDBOKS-batteri til et fuldt opladet. Således kan du holde festen kørende uden afbrydelser.
Du kan vælge mellem forskellige swap-pakker alt efter dit behov.
Har du et GEN 1–3 SOUNDBOKS-batteri? Der findes også løsninger for dig – klik på linket for at se mere.
Opladning af mobiltelefoner og andre devices
Du kan få opladet din telefon eller powerbank i vores Recharge Zones ved brug af din egen oplader.
Prisen afhænger af typen af device:
- Mobiltelefon: 49 kr. pr. opladning
- Små/medium powerbanks (op til 10.000 mAh): 69 kr. pr. opladning
- Store powerbanks (+10.000 mAh): 139 kr. pr. opladning
- Boomblaster/SOUNDBOKS-batterier eller lignende: 125 kr. pr. opladning
- Bilbatterier: 249 kr. pr. opladning (udstyr stilles til rådighed)
Opladning af kørestole
I vores Recharge Zones tilbyder vi opladning af kørestole.
Pris: 50 kr. pr. opladning
Der er gratis wi-fi en række steder på festivalområdet – blandt andet i agoraer, bycentre og handelsområder.