I den officielle Roskilde Festival app har du adgang til din personlige digitale tegnebog – eller Wallet, som det hedder i appen. For at gøre brug af den, skal du logge ind i appen som frivillig med dit People-login og tilknytte dit armbånd til din Wallet. Det gør du på følgende måde:
- Åbn Roskilde Festival-appen og klik på ’Mere’ nederst i højre hjørne (Du vil blive bedt om at logge ind, hvis du ikke allerede er det).
- Klik herefter på 'Wallet'
- Klik på det lille armbåndsikon øverst i venstre hjørne.
- Indtast dit armbånds-ID, som findes på bagsiden af dit armbånd. ID-nummeret består af et serienummer og en sikkerhedskode med bogstaver.
- Herefter kan du se dine produkter i din Wallet og følge med i dit forbrug af vouchers.
Se din historik ved at klikke på urikonet øverst i højre hjørne.
Overfør mad- og drikkevouchers
Du har mulighed for at overføre mad- og drikkevouchers til en anden frivillig eller festivaldeltager. Hvis du ønsker dette, skal du følge nedenstående trin:
- Åbn Roskilde Festival-appen og klik på ’Mere’ nederst i højre hjørne (Du vil blive bedt om at logge ind, hvis du ikke allerede er det).
- Vælg det produkt, som du ønsker at overføre. Bemærk, at det kun er udvalgte produkter, der kan overføres. Hvis det kan overføres, står der ’Transferrable’.
- Vælg hvor mange vouchers, du ønsker at overføre.
- Indtast serienummer og sikkerhedskode på det armbånd, du ønsker at overføre til.