Det skal være trygt at deltage i Roskilde Festival. Grænseoverskridende adfærd accepteres derfor aldrig, og denne procedure angiver, hvordan du kan få hjælp, hvis du har oplevet grænseoverskridende adfærd, eller du overværer nogle andre blive udsat for grænseoverskridende adfærd.
 

Definition af grænseoverskridende adfærd

Grænseoverskridende adfærd defineres som adfærd, der er diskriminerende, voldelig, truende eller som skaber utryghed. Det kan være enkeltstående eller repetitive oplevelser.

Grænseoverskridende adfærd kan være:

  • Fysisk: F.eks. fysisk vold eller overgreb, berøring uden samtykke, beglo eller stalking
  • Verbal: F.eks. nedsættende, hadefulde eller sexistiske kommentarer
  • Ikke-fysisk: F.eks. Deling/ophæng af krænkende billeder, nedsættende eller sexistiske kommentarer digitalt. Negligering af ubehag og mistrivsel. Digital chikanering.

Hvis du har været udsat for grænseoverskridende adfærd på festivalen, kan du få hjælp ved at henvende dig til tårnene, markeret med et info ‘I’ på kortet, i de enkelte campingområder. De kan kontakte festivalens beredskabsenhed og vores Social Workers, hvis du har brug for psykisk krisehjælp.

Det er også muligt at få vejledning på vores Soft Spots, markeret med en dialog boble med et hjerte på kortet. Der kan man møde uddannede frivillige og få en snak om oplevelser man har haft eller mere generelle problematikker.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre, eller hvilken type hjælp du har brug for, så kan du døgnet rundt ringe på vores hjælpelinje på tlf. 78744007, og de kan guide dig.

Læs hele artiklen

Du har som festivaldeltager mulighed for at tage en pause fra musikken og den store menneskemængde flere steder.

På Campingområdet gælder det f.eks. områderne ved badesøen og fiskesøen. Herudover er der bemandende rolige områder overfor de varme bade i West og på område M i East. Her kan du låne et par hørebøffer, slænge dig i en sækkestol eller få en hyggesnak over et spil ludo.

På Den Indre Festivalplads kan du tilbringe en rolig stund ved staldene imellem Orange Scene og Arena, hvor der ligger en Lad Op-lounge. I The Garden i Fauna-området finder du behagelige sideinstallationer under trækronerne.

Kig efter pauseknappen på kortet, og du vil finde frem til det nærmeste rolige område. 

Læs hele artiklen

Ved vores Soft Spots har du mulighed for at få en samtale og deltage i aktiviteter om svære emner som flirt, samtykke, sex, kærlighed og grænseoverskridende adfærd.

Soft Spots er bemandet af frivillige fra organisationerne DareGender, Everyday Sexism Project Danmark, Sex & Samfund, Uturn’s tænketank og Psykiatrifonden, der også tilbyder rådgivning og samtaler ved svære oplevelser. 

Hvis du lyst til at deltage i aktiviteterne eller samtalerne, kan du besøge et af vores tre Soft Spots. 

Du kan finde to Soft Spots i campingområdet i område L (East), C (West), som begge har åbent alle dage fra kl.10.00-16.00. Det tredje Soft Spot finder du på Den Indre Festivalplads, hvor Social Workers og Psykiatrifonden er til at finde. De har åbent fra kl. 14.00 – 02.00 fra søndag d. 28. juni til lørdag d. 4. juli.

Kig efter Soft Spot-symbolet på kortet.

 

Kontakt

Hvis du har oplevet noget grænseoverskridende eller har brug for nogen at snakke med, så ring på tlf. 78 74 40 07, og du vil blive guidet videre.

Læs hele artiklen

Vi er alle sammen med til at sikre, at alle har den bedste oplevelse på Roskilde Festival. Derfor har vi et adfærdskodeks bestående af fem spilleregler, som sætter rammerne for, hvordan vi i fællesskab skaber en tryg og respektfuld festival. 
 

Roskilde Festivals Code of Conduct

1. Tag del i fællesskabet  

Nyd friheden og mød andre med respekt og nysgerrighed. Alle har sin deres måde at være på – også dig! Når du får andre til at føle sig velkomne, skaber du den bedste festivaloplevelse. 
 

2. Pas på hinanden

Hold øjne og hjerte åbne, for vi passer på hinanden. Træd til, når naboen har brug for en hjælpende hånd eller kontakt værterne fra festivalen, hvis nogen har brug for hjælp. 
 

3. Giv plads 

Festivalen kan være intens og euforisk, så vær opmærksom på andre i menneskemængderne. Vis hensyn til dem, du står ved siden af, og find et roligt sted, når du har brug for mere plads. 
 

4. Hold det grønt

Drop brug-og-smid-væk. Genbrug dine ting, tag alt grej med hjem og sortér lejrens affald, så vi sammen holder græsset grønt og passer på vores omgivelser.
 

5. Hold en pause 

Tag dig en velfortjent festpause og udforsk festivalbyens utopiske og uventede oplevelser, lege og nye venner. De fantastiske minder opstår både i de intense og rolige øjeblikke.

Læs hele artiklen