Indgange
Der er fem indgange til Roskilde Festival: Entrance North, Entrance East, Entrance West, Entrance South og Entrance Train Station.
Entrance North, East, South og West er alle åbne 24 timer i døgnet. Entrance Train Station kan kun benyttes, hvis du ankommer til festivalpladsen med tog, og denne indgang er derfor kun åben, når toget kører.
Bemærk, at du skal ombytte din festivalbillet til et armbånd, før du kan gå ind gennem en af indgangene.
Du kan se placeringen af alle indgange på ankomstskortet.
Note: Der gælder særlige åbningstider lørdag d. 27. juni, hvis du har købt Early Entry. Du kan købe Early Entry via vores webshop fra d. 7. maj kl. 10.00.
Armbåndspåsætning
Dit armbånd giver dig adgang til festivalen. Du kan ombytte din billet til et festivalarmbånd tæt på alle indgange ved vores Wristband Exchange. Du kan se placeringen af alle Wristband Eschange på ankomstkortet.
Åbningstider for de forskellige Wristband Exchange:
- Wristband Exchange ved Entrance East:
Åben lørdag d. 27. juni fra kl. 10.00 (d. 27. juni er den kun åben for Early Entry indtil kl. 16.00) til kl. 22.00.
Søndag d. 28. juni til lørdag d. 4. juli er den åben fra kl. 09.00 til 21.00. - Wristband Exchange ved Entrance Train Station:
Åben lørdag d. 27. juni fra kl. 10.00 (d. 27. juni er den kun åben for Early Entry indtil kl. 16.00) til kl. 22.00.
Søndag d. 28. juni til lørdag d. 4. juli er den åben fra kl. 09.00 til 21.00. - Wristband Exchange ved Entrance West:
Åben lørdag d. 27. juni fra kl. 10.00 (d. 27. juni er den kun åben for Early Entry indtil kl. 16.00) til kl. 22.00.
Søndag d. 28. juni til lørdag d. 4. juli er den åben fra kl. 09.00 til 21.00. - Wristband Exchange ved Entrance South:
Åben lørdag d. 27. juni fra kl. 10.00 (kun åben for Early Entry indtil kl. 16.00) til kl. 21.00.
Kun åben lørdag d. 27. juni. - Wristband Exchange Check-in (nær Entrance North):
Åben fra lørdag d. 27. juni kl. 16.00.
Åben 24 timer i døgnet indtil lørdag d. 4. juli kl. 23.59.
Hvis dit armbånd bliver beskadiget eller går i stykker, skal du kontakte en af vores Wristband Exchange, hvor sagen vil blive vurderet. Hvis dit armbånd bliver stjålet, skal du anmelde tyveriet til politiet og medbringe en kopi af anmeldelsen til det nærmeste Wristband Exchange, hvor sagen vil blive vurderet. Roskilde Festival erstatter som udgangspunkt ikke stjålne armbånd.
Hvis du bliver fundet på festivalområdet uden et gyldigt armbånd, vil du få en bøde på 4.500 kr. - Av!
Særlige vilkår for camping med campingvogne, sovebusser og motorcykler
Hvis du har købt Special Camping til Caravan Camping, Sleep-In Buses eller MC Camping, skal du benytte andre indgange end de øvrige festivalgæster. Du kan se, hvor dit campingområde ligger, på ankomstkortet.
Lørdag d. 27. juni kan du ankomme og tjekke din campingenhed ind frem til kl. 22.30. Hvis du ankommer inden kl. 16.00 kræver det dog, at du har købt en Early Entry-billet til området.
Hvis du ankommer en af de følgende dage, kan du tjekke din campingvogn ind mellem kl. 7.30 og 22.30.
Det er ikke muligt at ombytte din festivalbillet til et armbånd ved området for Caravan / MC Camping / Sleep-In Buses.
Når du ankommer og har placeret din campingenhed, skal du køre dit køretøj ud af området. Derefter skal du gå til den Wristband Exhange, som ligger uden for Entrance West, for at ombytte din festivalbillet til et armbånd. Det er ikke muligt at køre hele vejen til Entrance West, så du skal gå derhen for at få dit armbånd. Det er ikke muligt at gå gennem resten af campingområdet på vej til armbåndsombytningen.
Bemærk, at Wristband Exhange ved Entrance West lukker kl. 22.00 lørdag d. 27. juni og er åben fra kl. 09.00 til 21.00 på de øvrige dage. Hvis du ankommer uden for disse åbningstider, skal du i stedet gå til Wristband Exhange ved Check-in, som ligger lige nord for Entrance North, for at få dit armbånd.