Er du frivillig på Roskilde Festival, får du adgang til festivalen, det frivillige fællesskab og særlige områder hvor frivillige kan samles.
Du kan danne dig et overblik over placeringen af alle faciliteterne på kortet her.
- Besøg Volunteers’ Village hvor du kan tage en velfortjent pause i grønne omgivelser sammen med resten af frivilligfællesskabet, deltage i fede aktiviteter og nyde gode stunder i vores frivilligbar. Her finder du også Volunteers' Garden, hvor du kan deltage i aktiviteter som yoga og meditation eller hænge ud i den alkoholfri have og meget andet. I området finder du desuden varme bade til fri afbenyttelse, og du og dine frivilligvenner kan forkæle jer selv med en kop gratis kaffe, te og/eller saftevand.
- Tag et smut forbi vores hyggelige Volunteer Hub East med en frivilligven under armen. Her står vi klar med gratis kaffe, te og saftevand. Her er også toiletter og varme bade til fri afbenyttelse.
- Overnat på Volunteer Camping med dine venner, der også er frivillige. Her er der ro til en god nattesøvn i rolige omgivelser og mulighed for at benytte sig af varme bade. Husk at Volunteer Camping kræver tilmelding via People.
- Få årets unikke frivilligprint trykt på det af det dit tøj, som du bedst kan lide i Merchandise Hovedboden.
- Kør med shuttlebusser mellem Entrance East og Entrance West på festivalpladsen med dit frivilligarmbånd.