Maden på Roskilde Festival er 100 % økologisk. Madboderne drives af foreninger, organisationer og kommercielle restauratører, som alle bidrager økonomisk til festivalens almennyttige donationer.
Oversigt over meal voucher-retter
Som frivillig kan du bruge dine meal vouchers på mere end 150 forskellige lækre festivalretter.
Se oversigten over boder og retter
Madbodernes åbningstider
| Indre plads | Åbner | Lukker |
| Onsdag 1. juli | 16.00 | 01.00-03.30 |
| Torsdag 2. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Fredag 3. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Lørdag 4. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Syvdagesområde og sydlig del af Trade Zone | Åbner | Lukker |
| Dog ikke sydsiden af syvdagesområdet | ||
| Søndag 28. juni | 10.00 | 01.00-02.00 |
| Mandag 29. juni | 10.00 | 01.00-02.00 |
| Tirsdag 30. juni | 10.00 | 01.00-02.00 |
| Onsdag 1. juli | 10.00 | 01.00-03.30 |
| Torsdag 2. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Fredag 3. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Lørdag 4. juli | 10.00 | 03.00-03.30 |
| Camping og sydsiden af syvdagesområdet | Åbner | Lukker |
| Lørdag 27. juni | 10.00-16.00 | 03.00-04.00 |
| Søndag 28. juni | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Mandag 29. juni | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Tirsdag 30. juni | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Onsdag 1. juli | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Torsdag 2. juli | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Fredag 3. juli | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
| Lørdag 4. juli | senest 09.00 | 03.00-04.00 |
Det er et krav fra politiet, at alle boder har lukket mellem kl. 04.00 og 06.00.
* Søndag 5. juli kl. 09.00-12.00 har enkelte boder på campingområdet åbent. Alt salg ophører senest kl. 12.00.
One Planet Plate
Retter mærket med One Planet Plate overholder en lang række krav. Retten har blandt andet et carbon-aftryk på max. 0,5 kg CO2e for hele måltidet og er 100 % økologisk.
One Planet Plate-mærket præsenteres i samarbejde med WWF.
Mad i den officielle app
Det kan være svært at huske, hvor du så den asiatiske nudelsalat, som du desperat har brug for nu. Ingen alarm! Tjek vores officielle Roskilde Festival-app. Her kan du nemt søge efter mad overalt på festivalen. Du kan filtrere resultaterne efter madtype og finde, hvad der er tættest på dig.
Udvælgelse af boder
Sortiment: Vores boder præsenterer 100 % økologisk, planterig og global mad. Særligt mad med planter i hovedrollen vægtes højt.
Klima og miljø: Vi er økologiske og har lav klimabelastning på maden. Gå evt. efter One Planet Plate-certificering for laveste klimabelastning.
Pris: Vi vægter højt, at deltagere på SU eller med lavere indkomst kan spise sig mætte i kvalitetsmad.
Kvalitet: Vi vil hellere have mad produceret fra bunden med friske økologiske råvarer end færdigkøbte halvfabrikata.
Almennyttighed: Vi foretrækker boder, der anvender deres overskud til et almennyttigt formål, f.eks. sports- og kulturforeninger, men kommercielle, kendte restauranter er også velkomne.
Originalitet: Vi vælger hvert år nye boder, der skiller sig ud fra det eksisterende udvalg af boder.