Du kan søge direkte via kontaktoplysningerne i opslagene med ledige serviceopgaver for foreninger. 
 
Hvis vi ikke kan tilbyde ledige opgaver, eller opgaverne ikke matcher din forening, har du mulighed for at udfylde vores kontaktformular.  
 
Så kontakter vi dig, når vi kan tilbyde andre opgaver.   

Læs hele artiklen

Roskilde Festival tilbyder en bred variation af serviceopgaver til foreninger. De fleste opgaver finder sted under selve festivalen.

Enkelte opgaver finder sted før og efter festivalen, og foreningens frivillige tildeles i disse tilfælde ikke adgangstegn til selve festivalen. 

Jeres forening vil få en kontaktperson fra Roskilde Festival, som sikrer, at I får en god instruktion i opgaven, og som vil samarbejde med jer undervejs.  

Opgaver før festivalen (giver ikke adgangstegn til festivalen)

  • Opsætning af telte og andre praktiske opgaver
  • Opsætning af hegn

Opgaver under festivalen

  • Serviceværter i campingområderne
  • Servicevært i ankomstområder uden for festivalpladsen (fx Roskilde Station eller parkeringsområder)
  • Serviceværter ved varme bade og toiletøer
  • Affaldshåndtering 
  • Adgangskontrol ved indgangsporte (tjekke adgangstegn) 
  • Panthåndtering – tage imod og sortere pant 
  • Barpersonale (det er en fordel, hvis foreningen har erfaring med bardrift) 

Opgave efter festivalen (giver ikke adgangstegn til festivalen)

  • Oprydning og indsamling af affald.

Læs hele artiklen

Afregning af foreningers indsats sker på baggrund af antallet af frivillige, som foreningen stiller med for at løse opgaven. 

Vi beregner i forhold i til tre typer indsatser, som afregnes forskelligt: Standard indsats, Kort indsats og Før/efter-indsats.  

Standard indsats

Periode: Alle frivillige skal engagere sig i minimum 32 timer fra lørdag 29. juni (nogle funktioner lidt før), hvor festivalen åbner, og slutter mandag 8. juli, når publikum er taget hjem.

Beløb pr. 32-timers indsats i 2024: 1.440 kroner

 

Kort indsats

Periode: Alle frivillige skal engagere sig i 24 timer fra onsdag 3. juli, hvor publikum får adgang til selve festivalpladen, og slutter søndag 7. juli, når publikum tager hjem.

Beløb pr. 24-timers indsats i 2024: 1.080 kroner 

 

Før/efter-indsats: 

Periode: Før/efter-indsatsen varer cirka en måned op til festivalen og til og med august. Vi tilbyder ikke adgangstegn til festivalen. 

Beløb pr. frivilligtime: Vi afregner i forhold til faktisk timeforbrug, og den enkelte frivillige behøver ikke deltage i et bestemt antal timer. Vi afregner 90 kroner pr. frivilligtime.

Læs hele artiklen

Vi tilbyder små som store serviceopgaver, som kan kræve alt fra 20 til 250 frivillige. 

Din forening er velkommen til at rekruttere frivillige, som ikke i forvejen er tilknyttet jeres forening. 

Vi tilbyder hjælp til foreninger i forbindelse med rekruttering af frivillige uden for jeres egen forening f.eks. via frivilligopslag på vores hjemmeside, uddannelsesaftener og sparring med vores rekrutteringsteam. 

Læs hele artiklen

Alderskravet afhænger af opgaven. Alle frivillige, som deltager under Roskilde Festival skal som minimum være fyldt 15 år inden deres første vagt. 

Der gælder dog særlige arbejdsmiljøvilkår for frivillige under 18 år, og derfor er det ikke alle serviceopgaver, som kan udføres med frivillige under 18 år på holdet.  

Vi har ingen alderskrav i forhold til serviceopgaver, som udføres efter festivalen, så længe holdindsatsen ledes af en voksen. 

Læs hele artiklen

Følgende vilkår gælder for alle frivillige, der engagerer sig under festivalen i en 24- eller 32-timer afhængigt af opgaven.

Din forening skal sørge for, at jeres frivillige får minimum et måltid mad i løbet af en vagt. I kan vælge selv at lave mad eller melde alle jeres frivillige til Roskilde Festivals ’meal voucher-ordning’, hvor frivillige får udleveret mad i festivalpladsen madboder.

Alle frivillige har adgang til særlige frivilligfaciliteter og tilbud, uanset om man er engageret gennem en forening eller gennem Roskilde Festival.

Faciliteterne inkluderer: 

  • Fri adgang til Volunteers' Village med wifi og gratis kaffe, te og saftevand i hyggelige loungeområder, hvor man kan få et velfortjent pusterum. Derudover tilbyder Volunteers’ Village et wellness-område med bl.a. gratis yoga og massage. I aftentimerne inviteres der til fester kun for frivillige med veloplagte DJ’s, bands og en hyggelig frivilligbar.  
  • Fri adgang til hyggelige Volunteer Hubs i både Camping West, Camping East og i Central med bl.a. afslappende loungeområder, gratis kaffe, te og saftevand – og gratis varme bade. 
  • Adgang til Volunteer Camping med ro til en god nattesøvn og gratis varme bade. Kræver tilmelding før festivalen. 

Læs hele artiklen

Jeres forening skal udpege en til to foreningsansvarlige, som samarbejder direkte med en kontaktperson fra Roskilde Festival året rundt. Jeres kontaktperson vil sørge for, at I får alt relevant information for at løse opgaven bedst muligt. 

Tidsforbruget for jeres foreningsansvarliges engagement afhænger af opgavens størrelse. I skal forvente at modtage regelmæssig information på mail og obligatoriske aftenmøder og eventuelle uddannelsesaftener.

Derudover skal I bruge tid på at rekruttere frivillige til opgaven, registrere dem i Roskilde Festivals frivilligdatabase og instruere frivillige, så de er klar til opgaven på festivalen. 

I vil også blive inviteret til valgfrie sociale og faglige arrangementer med resten af Roskilde Festivals frivilligfællesskab året rundt.

 

Læs hele artiklen