Tilgængelighed
Har du et særligt behov, og har du praktiske spørgsmål? Find svarene her.
Overvej følgende når du planlægger din ankomst til Roskilde Festival:
- Når du ankommer, skal du som det første bytte din billet til et armbånd. Det kan du gøre ved en af vores Wristband Exchange, der er placeret ved indgangene. Bemærk, at de forskellige Wristband Exchange har forskellige åbningstider. Du kan få et overblik over placering og åbningstider for alle Wristband Exchange på vores ankomstkort.
Hvis du kommer med tog til festivalområdet, kan du få dit armbånd ved Roskilde Festivals Togstation. - Vær opmærksom på tæt trafik på åbningsdagen, hvor det kan tage meget lang tid at komme frem i bil.
- Fra Roskilde Station kan du tage shuttlebus, tog eller taxi til festivalen. Alle busser har ramper, som giver adgang for kørestolsbrugere.
- Er du dårligt gående, bør du vælge en indgang i nærheden af det campingområde eller den scene, som du gerne vil hen til. Se afstandsguiden nedenfor.
- Har du behov for god plads rundt om dig selv, anbefaler vi, at du ikke kommer på åbningsdagen men venter til dagen efter, søndag 29. juni.
- Sørg for at planlægge din ankomst i god tid og kontakt os gerne på info@roskilde-festival.dk, hvis du har spørgsmål.
Du kan finde meget mere info om ankomst samt køreplaner for busser og tog her.
AfstandsguideTallene i tabellen viser afstand i meter |
|||
|
|||
Drop-Off West → Entrance West |
700 |
||
Drop-Off East → Entrance East | 900 | ||
Handicamp | Orange Scene | Arena | |
Entrance North | 1050 | 400 | 600 |
Entrance West | 1100 | 1400 | 1600 |
Entrance East | 1200 | 450 |
700 |
Trinbræt (togstation/West) | 1500 | 750 | 1200 |
Ved de fleste scener er der podier, som hjælper deltagere i kørestol op i hovedhøjde med resten af publikum.
Hvis du har svært ved at stå tæt sammen med mange mennesker, anbefaler vi, at du i god tid orienterer dig i forhold til podier, siddeinstallationer, tæthed blandt publikum, storskærmes placeringer og lydforhold ved de enkelte scener. Værterne foran scenerne står klar til at hjælpe.
Vi kan ikke tilbyde pladsreservationer på podierne til de enkelte koncerter.
Podierne er til for, at flere kan opleve koncerten på lige vilkår.
Sådan fungerer det:
- Podiet er forbeholdt deltagere, der ikke kan stå op under koncerten.
- Ledsagere er velkomne, hvis der er plads – men vis hensyn og giv plads til deltagere, der har fortrinsret nævnt i punkt 1.
- Alle på podiet skal sidde ned.
Hvis du godt kan stå op, men din festival-partner har fortrinsret til podiet, må du godt følges op på podiet med dem, hvis der er plads. Hvis andre med fortrinsret ankommer efterfølgende, skal du overlade pladsen til dem.
Vær opmærksom på, Crowd Safety kan lukke eller holde podiet lukket før og efter koncerter af hensyn til sikkerheden. Derfor skal du komme i god tid, hvis du har behov for plads på podiet.
Vi anbefaler, at du i god tid inden festivalen udfylder vores online kontaktformular om tilgængelighed. Her kan du kort fortælle om dine behov, og vi vil herefter kontakte dig og fortælle om de forskellige muligheder.
Udfyld kontaktformular om tilgængelighed
Har du yderligere spørgsmål om din kommende festivaloplevelse – eller er du i tvivl om Roskilde Festival er noget for dig – er du velkommen til at kontakte os via e-mail på accessibility@roskilde-festival.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Skriv også gerne, hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre Roskilde Festival endnu mere tilgængelig.
Kontakt under festivalen
Under festivalen kan du kontakte os fra kl. 8-24 på telefon 46 36 66 13. Vi kan hjælpe med praktiske ting såsom at finde et toilet, give en hånd med at komme tilbage til teltet eller lappe en punkteret kørestol.
Hvis du får akut behov for hjælp, kan du altid henvende dig til vores serviceværter i orange veste. De kan hjælpe dig – enten selv eller ved at tilkalde deres leder.
Deltag i samtalen om tilgængelighed
I Facebook-gruppen Roskilde Festival Our Way kan du deltage i samtalerne om tilgængelighed og handicapservice. Her kan du stille spørgsmål og dele dine festivalerfaringer med andre.
Du kan få én ledsager gratis med på Roskilde Festival, hvis du er mindst 15 år gammel, har et ledsagerkort og en Disabled with Companion-billet.
Du og din ledsager skal følges, når I ankommer til Roskilde Festival.
Ledsageren kan skiftes ud i løbet af festivalen – så hvis din ledsager forlader området, kan en anden komme ind og overtage. Ved skift skal din ledsager aflevere sit armbånd og oplyse sit navn i et af vores billethuse. Din næste ledsager kan derefter afhente armbåndet i samme billethus.
Disabled with Companion-billet
Du skal have en Disabled with Companion-billet. De sælges hos Ticketmaster som partout-billetter, endags-biletter og flerdags-billetter. Hvis du allerede har købt en almindelig billet, kan Ticketmaster hjælpe dig med at bytte den til en Disabled with Companion-billet.
Ledsagekort
Som dokumentation for dit behov skal du kunne fremvise:
- Et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer
-
Eller et af følgende tilsvarende, udenlandske kort:
- Austria: Behindertenpass
- Belgium: EU Disability Card
- Cyprus: EU Disability Card
- Czech Republic: ZTP Card
- Estonia: Disability Card
- Finland: EU Disability
- France: Carte mobilité inclusion (CMI)
- Germany: Schwerbehindertenausweis
- Italy: EU Disability Card
- Luxembourg: Behindertenausweis – Carte d'invalidité
- Malta: EU Disability Card
- Netherlands: OV-Begeleiderskaart
- Norway: Ledsagerbevis
- Romania: EU Disability Card
- Slovenia: EU Disability Card
- Spain: Certificado de discapacidad
- Sweden: PlusPolare-kart (contact your local municipality)
- Switzerland: Begleiterkarte
- United Kingdom: CEA Card CEA Card eller Blue Badge
Hvis du ikke har sådan et kort, men alligevel mener dig berettiget til at få en ledsager gratis med på Roskilde Festival, skal du skrive til accessibility@roskilde-festival.dk.
Vi har et campingområde for deltagere med store og små handicap, deltagere med fysiske udfordringer og/eller behov for ro – og for venner, familie og hjælpere. Vi bestræber os på at skabe rolige omgivelser og være ekstra opmærksomme på hinanden.
Vi har ingen adgangskontrol – alle kan frit komme på besøg, og vi er glade for gæster.
Meld dig til her, hvis Handicamp er noget for dig.
Du kan benytte de særlige handicap-P-pladser, hvis du har et gyldigt EU-parkeringskort. Kortet udstedes af Danske Handicaporganisationer og en række tilsvarende organisationer i udlandet. Der er handicap-P-pladser ved alle indgange.
Husk at kortet er tilknyttet personen, ikke bilen.
Du kan danne dig et overblik over, hvor vores handicap-P-pladser er placeret på vores ankomstkort.
Vi er mange, der fester og bor sammen på Roskilde Festival, og vi er forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi passer på hinanden og respekterer, at vi har forskellige behov og måder at være på festival på.
Solsikkesnoren er en måde at gøre opmærksom på nogle af disse forskelligheder. Den er et værktøj til at signalere, at man har et usynligt handicap eller en usynlig funktionsnedsættelse. I Solsikkesnoren er en plastic-lomme, hvor man kan vælge at lægge en kort beskrivelse.
Alle kan benytte sig af Solsikkesnoren. Den giver ingen særlige privilegier, men benyttes, når man har brug for at vise omverdenen, at man kan have brug for ekstra støtte.
Så når du ser en Solsikkesnor, så ved du, at denne person kan have brug for at blive mødt med:
- ekstra tålmodighed eller bare lidt mere tid
- ekstra hjælp og støtte
Solsikkesnoren udleveres hos Soft Spots, Samaritterne og i HandiCamp.
Der er mere end 20 handicaptoiletter fordelt på festivalområdet. De fleste handicaptoiletter er aflåste, så de kun kan benyttes af folk med særlige behov.
Du kan få udleveret en nøgle til de aflåste handicaptoiletter ved at udfylde formularen nedenfor.
Ansøg om nøgle til handicaptoiletter
Du finder også toilet og bad med lift på campingområdet Handicamp.