Roskilde Festival tilbyder en bred variation af serviceopgaver til foreninger. De fleste opgaver finder sted under selve festivalen.
Enkelte opgaver finder sted før og efter festivalen, og foreningens frivillige tildeles i disse tilfælde ikke adgangstegn til selve festivalen.
Jeres forening vil få en kontaktperson fra Roskilde Festival, som sikrer, at I får en god instruktion i opgaven, og som vil samarbejde med jer undervejs.
Opgaver før festivalen (giver ikke adgangstegn til festivalen)
- Opsætning af telte og andre praktiske opgaver
- Opsætning af hegn
Opgaver under festivalen
- Serviceværter i campingområderne
- Servicevært i ankomstområder uden for festivalpladsen (fx Roskilde Station eller parkeringsområder)
- Serviceværter ved varme bade og toiletøer
- Affaldshåndtering
- Adgangskontrol ved indgangsporte (tjekke adgangstegn)
- Panthåndtering – tage imod og sortere pant
- Barpersonale (det er en fordel, hvis foreningen har erfaring med bardrift)
Opgave efter festivalen (giver ikke adgangstegn til festivalen)
- Oprydning og indsamling af affald.